5 grunde til at træningslejr med svømning er en vigtig del af din træning

0

Der er rigtig mange grunde til, at en træningslejr med svømning på programmet er god for din træning. Men her får du vores top 5.

1 intensiv træning

Når du er hjemme og træner i din normale rytme er du begrænset. Det er du blandt andet på tiden til at træne. Der er bare ikke nok timer i døgnet til det hele. Derudover er det også nødvendigt med ledige svømmebaner i bassinet. Fortsætter vi listen kommer tidsrestriktioner i svømmehallerne også med.

På en træningslejr er stort set alle begrænsninger elimineret. Tiden er en mindre faktor, for der er booket lige netop de svømmetider og baner, som du har brug for – og der er ikke andet, du skal nå.

Mange steder tilbyder også mulighed for at kombinere træningen i vand med styrketræning eller andet på land.

2 Et andet sted

Du kender rutinen. Løbeturen er den samme, cykelturen til svømmehallen er den samme. Programmet i vandet er måske ovenikøbet det samme.

Det er ingen hemmelighed, at et vanebrud og skift af omgivelser i ny og næ har kæmpe effekt! Her taler vi naturligvis ikke om, at du skal rykke teltpælene op og flytte for altid – men nærmere hive en periode ud af kalenderen til en træningslejr.

3 Et nyt sæt øjne

Hvor længe har du arbejdet med din nuværende træner? Et par år, siden du startede eller noget helt tredje? Uanset hvad kan det også give værdi med et frisk sæt øjne – eller et par mere fokuserede øjne.

Når du skifter hverdagens træning ud med en træningslejr, giver du dig selv mulighed for et nyt perspektiv på tingene. Måske stille faciliteterne nye muligheder til rådighed, som indbyder til helt anderledes træningsformer. Det kan være inspirerende at prøve noget andet.

Og tager du din træner med på tur, har I pludselig et meget mere fokuseret rum at arbejde i. Her kunne man sagtens forestille sig, at der dukker nye detaljer eller nuancer op i analysen.

4 Mød nye mennesker

Når du skal præstere rent sportsligt, er det ikke kun vigtigt med god fysik. Du skal også have hovedet med. Det er hovedet, der motiverer og inspirerer. Kroppen og fysikken følger simpelthen bare med og leverer resultaterne.

Derfor kan det være en oplagt mulighed at tage på træningslejr med andre – både nogen, du allerede kender, og helt nye ansigter. Lidt sund konkurrence, gode råd til at komme ud ad døren efter et dårligt resultat i weekenden og meget andet er med til at skærpe motivationen. Det er i mødet med andre mennesker, at du kan sætte nye mål for din sport.

5 Ny energi

Det femte punkt er i en vis grad en konklusion på de fire første – men stadig en af de rigtig gode grunde til at tage på træningslejr og sætte fokus på svømning.

For når træningslejren er slut, skulle du gerne kunne mærke en forskel. Der kommer en følelse af fornyet energi, drive og fokus. Nu er du klar til at tage din præstation til et nyt niveau.

Share.

About Author

Leave A Reply