Kvit smøgerne og få en bedre kondition

0

Rygning er skidt for dit helbred og går på ingen måde hånd i hånd med et liv med træning og motion. Det er dog ikke uden udfordringer, når man skal lægge cigaretterne på hylden. Heldigvis findes der meget, du kan gøre for at vænne dig af med den dårlige vane. Læs med her for at få gode tips til dit rygestop.

 

Lav en liste

Du kan sikkert finde mange gode grunde til at stoppe med at ryge. Skriv dine personlige grunde ned på en seddel, så du altid har dem ved hånden, når din rygetrang trænger sig på. Fordelene ved at kvitte smøgerne bliver også meget mere virkelige, når de står skrevet på et stykke papir.

 

Vær forberedt

Du kender dine svagheder bedst og er sikkert godt klar over, at der er nogle bestemte tidspunkter, hvor du har mere lyst til en cigaret end andre. Det kan være til fester, når du drikker en kop kaffe, lige før morgenmad eller efter en lang arbejdsdag. Det er netop de tidspunkter, du skal være forberedt på. Hæng for eksempel en sød seddel op på dit spejl, som hver morgen minder dig om, hvorfor du vil stoppe med at ryge.

 

Bemærk ændringerne

Når du kvitter smøgerne, sker der mange gode forandringer med din krop. I den forbindelse er det super vigtigt at være opmærksom på, hvilken forskel du egentlig kan mærke og holde fast i den. Din kondition vil blive bedre, dine sanser vil være styrkede, og du vil få mere farve i dine kinder. Du skal huske på alle de positive ændringer, der sker med dit helbred og lade det holde dig fra at tage en cigaret i munden igen.

 

Erstat cigaretten

Der findes et rigtig stort udvalg af forskellige produkter på markedet, som kan erstatte dine elskede cigaretter. Det kan være alt fra nikotinplastre eller nikotintyggegummi til sugetabletter eller e-cigaretter. Som en ekstra bonus er det muligt at købe forskelligt tilbehør til din e-cigaret, så du får den smag, effekt og styrke, der passer til dig.

 

Forkæl dig selv

Der er rigtig meget hårdt arbejde i at smide cigaretterne fra sig. Derfor er det også vigtigt, at du belønner og forkæler dig selv. Spis et stykke chokolade eller køb noget nyt træningsudstyr, når du har klaret det godt i et stykke tid. Men lad det ikke være en mulighed for at slække på kravene til dit rygestop.

Share.

About Author

Leave A Reply