Uanset om du er i gang med eller står overfor et større eller mindre vægttab, er det vigtigt, at du ved, hvordan du bedst muligt når dit mål. Når mange begynder at træne, spise sundere eller tabe sig, undrer de sig over, om man kan drikke alkohol, når man udvikler sin krop. Er du selv i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til alkohol under dit vægttab, så læs med her.
Sådan opnår du et varigt vægttab
Uanset hvor stort et vægttab, du står over for, er det vigtigt, at du taber dig på en måde, så du ikke tager det hele på igen. Det er en af grundene til, at alverdens forskellige kure og slankepiller ikke anbefales. Det kan nemlig være svært at holde et vægttab, hvis ens vaner ikke også ændres. Det anbefales derimod, at du i stedet bruger din sunde fornuft, spiser efter Sundhedsstyrelsens anbefaling og motionerer i mindst en halv time om dagen. Det kan nemlig opbygge sunde vaner, som du kan fortsætte med, når du har nået dit mål.
Kan alkohol indgå i et vægttab?
Hvis et vægttab handler om sunde vaner og sund fornuft, er det vigtigt, at man giver plads til mad- og drikkevarer, der normalt kategoriseres som usunde. Det skal derfor ikke være forbudt at spise en is om sommeren, at spise fredagsslik eller at drikke et lækkert glas gin, whisky eller rom fra en spiritusforhandler. Dog er det vigtigt, at du ved, at alkohol indeholder kalorier. Disse kalorier kan være dét, der forhindrer dig i at tabe dig, hvis du glemmer at medregne dem i dit daglige regnskab. Du kan derfor sagtens drikke alkohol under dit vægttab, men det er en god idé at drikke med måde og måske spise lidt færre kalorier, så du ikke tager på af alkoholen.