Har du ramt et plateau, og synes du ikke, at du kommer videre med din træning? Der er ikke noget mere frustrerende, end når tingene ikke lykkes, som man ønsker. Heldigvis er der en række ting, du selv kan gøre for at komme problemet til livs. I denne artikel kan du læse om 3 ting, du kan gøre for at udfordre dig selv og blive endnu bedre, end du var i går.
Tag en uddannelse indenfor fitness
Er du vil med fitness, og vil du gerne rykke dine grænser hvad angår fitness? Så bliv fitness instruktør. Som fitness instruktør bliver du i stand til at motivere og hjælpe andre med at komme i mål med deres drømme. Derudover får du som fitness instruktør rig mulighed for at slå dig løs, når du underviser i fitnesscenteret.
Små og overkommelige mål er vejen frem
Vil du gerne udfordre dig selv, så nytter det ikke noget, at du lægger ud med uoverskueligt ambitiøse mål. Det kan være, du drømmer at kunne løbe 10 kilometer, men kun kan løbe 2 kilometer på nuværende tidspunkt. Uanset dit personlige mål, så er det altid smartest at sætte små delmål, indtil det endelige mål er i hus. Det vil hjælpe dig med at holde motivationen oppe, når du udfordrer dig selv.
Lav et væddemål med en ven
Har du brug for ekstra motivation, når du udfordrer dig selv? Så kan det være en rigtig god idé at slå dig sammen med en god ven gennem et væddemål eller lignende. Aftal indbyrdes hvad jeres individuelle mål skal være og fastslå derefter, hvad belønningen skal være, når I når i mål. Det vil holde jer begge motiverede og give jer endnu mere lyst til at nå i hus med målet, når I begge kæmper for at blive bedre til fitness.