Det skal du spise før, under og efter træning

0

Hvis du træner flittigt, har din krop uden tvivl brug for en masse brændstof til at holde dig i gang. Hvis du tager de rigtige valg i forhold til kost, kan du få mest muligt ud af din tid i fitnesscenteret. Læs videre og bliv klogere på, hvordan du skal sammensætte din kost for at hjælpe din krop bedst muligt før, under og efter motion.

Det skal du spise, inden du træner

Skal du træne over flere timer, er det en god idé at få fyldt godt op med kulhydrater inden, du går i gang, da det er en yderst effektiv energikilde for din krop. Kulhydrater får du fra for eksempel havregryn, rugbrød og kartofler. Spis gerne to-tre timer inden, du går i gang med at træne. Så tynger maden ikke ned i din mave og tarme, og du har lettere ved at præstere bedst muligt. Hvis du derimod styrketræner, er det en god idé at få spist en god mængde proteiner, inden du går i gang med vægtene. Protein kan du få fra laks og kylling.
Hvis du går efter at opbygge muskler, skal du sørge for at få rigeligt at spise. Går du derimod efter at slanke dig, skal du spise lidt mindre, men stadig nok til, at kroppen kan yde det, den skal under træning.

Det skal du spise, mens du træner

Hvis din træning varer en time eller mere, skal du sørge for at drikke vand løbende. Træner du mere end to timer, er det en god idé at give kroppen lidt ekstra energi løbende. Det kan være små mellemmåltider som rosiner, nødder eller grove kiks. En banan er også nem at have med i sportstasken og kan hurtigt hives frem, hvis du får brug for lidt ekstra næring og ikke vil gå kold midt i din træning. Har du lettere ved at få flydende kost ned, kan du i stedet drikke en sportsdrik eller en smoothie med en masse forskellige frugter i for at få et varieret indtag af vitaminer.

Det skal du spise efter træning

Hvis dit måltid efter træning er din aftensmad, kan du gå efter det såkaldte tallerkenprincip. Det går ud på, at din tallerken skal være dækket af 1/3 magert kød, kylling, fisk eller æg, 1/3 kartofler, ris eller pasta og 1/3 grøntsager. Husk også at drikke rigeligt vand efter træning. Hvis du har mulighed for at måle dit væsketab under træning, f.eks. gennem en app, så kan du som tommelfingerregel gå ud fra, at du skal erstatte 150 % af væsketabet inden for to timer efter, du har trænet.
Hvis du har brug alt din energi i fitnesscentret og ikke kan overskue madlavningen, er der heldigvis hjælp at hente hos Lemenu. De leverer mad ud af huset i Herningog i resten af landet. De tilbyder også sunde valg, der kan hjælpe din krop godt på vej efter en hård træning, og du kan få leveret dit måltid lige til døren.

Share.

About Author