Drømmer du om at blive professionel gamer?

0

Drømmer du om at blive dygtig til eSport og tjene penge på at spille computerspil? Her kommer 5 gode råd til dig, der er en spirende eSport-stjerne.

 

Træning, træning og atter træning

Det kræver træning at blive god. Meget træning. De professionelle gamere træner eksempelvis op til 35 timer om ugen bag computerskærmen. Det er altså ligesom et fuldtidsarbejde at blive god og holde evnerne ved lige.

 

Det kan være svært at finde tid til så meget eSport i hverdagen. Især hvis du går i skole og bor hjemme vil dine forældre typisk blande sig og argumentere for, at du burde bruge flere timer til almindelig sport eller ude sammen med dine kammerater. Skal du være rigtig god, må du prøve at forklare dem, at det kræver meget træning at kunne leve af sin sport – præcis ligesom professionelle fodboldspillere eller sportsdansere bruger en stor del af deres vågne tid på deres sportsgren.

 

eSport efterskole kan være et kompromis

Skal du i 9. eller 10. klasse kan et godt kompromis være at starte på en efterskole med eSport som linjefag. Der bliver de obligatoriske fag i dansk, engelsk og matematik kombineret med masser af tid ved computeren, hvor du træner teknik og samarbejde på holdet.

 

Få en spillerkontrakt

Hvis du er ved at blive rigtig god, så bør du forsøge at forhandle dig til en spillerkontrakt med fast månedsløn. Præmiesummerne kan være rigtig gode, men det er ret usikkert, hvis du skal til at leve af dem alene uden at være garanteret en fast indkomst.

 

Få også gerne ind i kontrakten, hvor stor en andel af præmiesummen der skal gå til dig og til organisationen, der står bag dig.

 

Hold pauser fra træningen

Det kan være fristende at sidde foran computeren i timevis hver dag, fordi du synes, det er fedt og gerne vil blive endnu bedre. Men prøv at tænke eSporten som dit arbejde og hold fri ind imellem, hvor du lader op og laver noget andet. Ligesom andre atleter er det vigtigt for topspillere at lave faste træningstider og holde fridage, hvor du kan samle ny energi og få hvilet fysisk og psykisk.

 

Pas på din krop

Det kan være hårdt for ryg, skuldre og nakke at sidde i mange timer foran skærmen hver dag. Så pas på din krop og sørg for at træne regelmæssigt. Det bliver bedre koncentrationsevne og sikrer, at kroppen kan holde til det ensidigt gentagne arbejde som gamer.

 

Share.

About Author

Comments are closed.