Skift topmadrassen i stedet for sengen

0

De fleste ved efterhånden, at kvaliteten af ens seng har afgørende betydning for at sikre sig den gode livgivende nattesøvn. Men det er ikke alle, som lige står med plads i budgettet til at udskifte hele sengen. Her kan det være en god ide i første omgang at investere i en god topmadras. Gode topmadrasser fås idag i mange forskellige varianter og kan i sig selv forbedre komforten betydeligt i ethvert sengemiljø.

Læs grundigt op

Før købet af en topmadras er det en god idé at læse grundigt op på de enkelte materialer og gøre op med dig selv, hvad dine præferencer er. Der findes som udgangspunkt tre forskellige materialer:

  • Memory skum

Memory skum er et blødt materiale, der former sig efter din kropsvarme og kropsvægt. Skummet er trykaflastende, hvilket sikrer god støtte og komfort hele natten, uanset hvordan du ligger.

 

  • Komfortskum

Komfortskum er et højelastisk materiale, der giver en hårdere og mere fast støtte end Memory skum. Materialet former sig med andre ord ikke i samme grad efter din krop, hvilket giver en mere jævn og fast overflade, hvilket der er mange, der anser for mere komfortabelt.

 

  • Latex

Latex adskiller sig fra både Memory skum og Komfortskum ved at være et naturmateriale udvundet af gummitræer. Det giver et mere åndbart og elastisk materiale, der vil føles fastere end Memory skum. Latexens naturlige cellestruktur giver en komfortmæssig fornemmelse af, at materialet yder en vis modstand frem for bare at give efter, som der er mange, der mener, at Memory skum gør.

Sengen holder længere

En topmadras kan selvfølgelig ingenlunde erstatte indkøbet en god seng, hvor f.eks. kvaliteten og mængden af springfjedre har stor betydning for komforten. Men den gode topmadras kan være en god, midlertidig løsning og lindring for ryggen, og så vil den sikre din seng en længere levetid. Din primære kontakt sker med topmadrassen, hver gang du benytter sengen, som derved vil blive udsat for langt den meste slitage. Fordelen med en topmadras er endelig, at betrækket kan tage af og vaskes, modsat f.eks. en boxmadras, hvor sved, hudceller og lignende hurtigt bider sig fast i madrassen. Hvis man vælger en Latex, kan skummet også vaskes. En topmadras sikrer både en sundere seng og et bedre søvnklima.

Share.

About Author

Leave A Reply