Værd at vide om gymnastik for børn

0

Gymnastik er en fantastisk idrætsgren, der favner om alle aldre og aktivitetsbehov. Gymnastik for børn er en sund og varierende måde at aktivere dit barn på. Her er hvad du skal være forberedt på, når du sender dit barn til gymnastik.

Alderskrav: Der er ikke nogen rigtige alderskrav. Faktisk kan nyfødte allerede deltage i babygymnastik.

Pris for aktiviteten: Det er svært at angive en pris, da det svinger fra forening til forening og afhængigt af alder, niveau med mere. Forvent dog at børnegymnastik koster fra 400 til 1000 kroner for 6 mdr.

Aktivitetens frekvens: Gymnastik for børn dyrkes typisk et par gange om ugen. Regn derfor med 2 ugentlig gange gymnastik samt 1 til 2 opvisninger per sæson.

Det giver gymnastik til dit barn: Børnegymnastik styrker dit barns sanser og motorik. Derudover lærer barnet at samarbejde med andre, bliver bevidst om kroppens evner og begrænsninger samt udvikler sig fysisk og psykisk. Gymnastik træner alle muskler i kroppen og er en utrolig effektiv måde at bruge energi på. Samtidig er idrætsgrenen så bred, at dit barn vil have mulighed for at finde et særligt område at udvikle sig indenfor. Det kan f.eks. være spring eller rytmik.

Gymnastik giver også mulighed for at forældre kan komme tættere på deres børn med familiegymnastik. Her er far og mor ikke blot tilskuere, men med på gulvet, når der skal trænes øvelser.

Som forældre må du i øvrigt også forberede dig på, at gymnastiktræningen ikke kun foregår i en gymnastiksal, men også derhjemme. Dit barn vil elske at træne øvelser med dig og vise sine nye kundskaber frem. Der bør altid være en voksen til stede, når der skal trænes øvelser som at stå på hovedet, slå kolbøtter, lave akrobatik etc.

Det skal dit barn vide, før det starter til gymnastik for børn: Det er vigtigt, at du forklarer dit barn, at han eller hun skal lytte til instruktøren. Ofte er det nogle meget unge personer, der er instruktører på børneholdene. Det er derfor vigtigt, dit barn er villig til at lytte og ikke bliver et forstyrrende element i de ofte korte træningspas.

Share.

About Author

Leave A Reply