Sådan undgår du vabler

0

Vabler er generende og smertefulde blærer i huden. De kan ødelægge enhver løbetur, træning eller vandretur, da de kan være utroligt ømme og gøre, at du ikke kan holde ud at have dine sko på. Vabler opstår på grund af friktion, tryk eller gnidninger mod huden. Hvis du vil undgå at få vabler, er der en række ting du kan gøre både før og under aktiviteten.

 

Før du skal være aktiv

Inden du skal være aktiv, uanset om du skal på vandretur, løbetur eller anden træning, er det vigtigt at dine fødder har det godt. Hvis du har velplejede fødder, er risikoen for vabler mindre. Først og fremmest er det vigtigt at dine negle er klippet korrekt, så de ikke kommer til at gøre ondt. Du kan med fordel tage et fodbad dagen før aktiviteten, hvor du kan få filet hård hud af og pleje dine fødder med en fugtgivende og plejende fodcreme. Ved at passe på dine fødder med de rette fodplejeprodukter, kan du sikre dine fødders velvære, som kan være med til at modvirke vabler.

 

Under aktiviteten

Når du er fysisk aktiv, kan du også tage nogle forbehold for at undgå vabler. En af de hyppigste årsager til vabler er, at dine sko ikke sidder ordentligt fast på fødderne. Hvis dine fødder rutsjer rundt i skoen, skabes der lettere friktion, som forårsager vabler. Det er derfor vigtigt at du køber dine sko i den rette størrelse, samt sørger for at binde snørebåndene ordentligt, så dine sko sidder godt fast på foden. Derudover er det vigtigt at have et par gode sokker på, som også sidder ordentligt fast på foden, så de ikke glider ned og sætter sig i folder, som kan være med til at lave vabler på fødderne. Vær særligt opmærksom hvis du træner i ankelsokker, som lettere glider ned.

 

Hvis skaden er sket

Hvis du alligevel er uheldig at få en vabel, er der heldigvis måder at slippe hurtigt af med den igen. Det er vigtigt at området omkring vablen holdes rent og tørt. Hvis vablen sidder et sted hvor den bliver udsat for mange tryk, som for eksempel på hælen, kan det være en fordel at punktere vablen med en steril nål. Når området er renset, kan du med fordel bruge et vabelplaster, som hjælper med at helbrede vablen og holder området fri for snavs og bakterier, og som kan sørge for, at du fortsat kan holde ud at have sko på.

Share.

About Author

Leave A Reply